Hårde Stoffer Del 1, Flamingo Form.


Hårde Stoffer” er en serie af fotoalbum om hvordan jeg laver et karrosseri til et af mine projekter, nemlig en Chevrolet 6x6 CMP fra 1942.

I denne Del fortæller jeg om flamingo formen som selve karrosseriet bliver formet ud over.


Karrosseriet til denne Chevrolet CMP er faktisk lidt svært at lave, da skærmene skal laves som løse dele der skal passe sammen med resten af karrosseriet.

Nyere biler/lastbiler har skærmkasser der er en del af karrosseriet, så der kan man støbe hele karrosseriet i et stykke med skærme og det hele, og det gør det nemmere at lave et karrosseri.

Men før jeg fortæller mere, vil jeg lige gennemgå hvad jeg bruger af værktøj og materialer til første del af dette projekt.

Termocutter eller Glødesav er uundværlig når man skal lave en flamingo form til et karrosseri, eller noget andet som man kan bruge denne metode til.

Denne Termocutter jeg bruger er en Proxxon som der kan købes for en rimelig pris.

Hobby kniv, til at skære Model Krydsfinere og plastik ud.

Speed Makker eller Spritpen til at afmærke hvad der er frem, op og ned på det du laver.

Saks til det løse.


Klar Plastik, til vinduer/ruder i karrosseriet, her bruger jeg 1mm PVC plast, det er godt at lime på.

1mm Model Krydsfinere, til ramme om vinduer/ruder, og senere til forstærkninger af karrosseriet omkring lygter og køler gitter mm.

Små stykker af almindelig krydsfinere og små træ stumper er også gode at ha´ liggende.

Plast Lim, der kan lime på det plastik som i bruger til vinduer/ruder.

Dobbelt Klæbende Tape, til at lime Flamingo klodserne sammen.

Sandpapir, til at slibe/afrunde kanterne på flamingo klodserne de steder hvor karrosseriet skal være rundt.

Flamingo klodser i en passende størrelse så man kan lave det karrosseri der er planer om.


Så er der selve vognen.

Billeder at det man gerne vil lave er selvfølgelig vigtigt, men det er svært at måle noget op på et fotografi, og der er også rigtigt meget der ligger i skygge på sådan et foto.

Så kan man finde en tegning af vognen på nettet, er man på den grønne gren ;-)

Men man skal bare lige tjekke om det på tegningen nu også er rigtigt.

Her har jeg fundet en tegning af en Chevrolet CMP 4x4 som burde kunne bruges til min 6x6´er, bare man lige ser bort fra de fejl der er i tegningen

Tegneren har her glemt at der også er affjedring på bagakslen, og kommet til at sænke ladet helt ned til dækket ;-)

Et lille tjek på dette foto, kan man da også let se at ladet sidder lige så højt oppe som forskærmen, og ikke som på tegningen, et pænt stykke længere nede.

Men OK, bare man ved det ;-)

Tegningen tilpasser jeg i et tegne program hvor man kan se mål på.

Her går jeg ud fra at akslerne med hjul på er 22 cm brede (det er den brede som Axial SCX har)

Dvs., at jeg ikke laver karrosseriet i nogen bestemt skala, men efter hvad jeg kan få fat i af dele for en billig penge.

Så bliv ikke forbavset over at jeg vrider et par af målene i dette projekt for at få det hele til at passe sammen.

Bare tjek dækkene, jeg tvivler på at det er nemt at få fat i så smalle dæk der også kan stå fast.

Og når vi nu er ved dækkene, så kan jeg også forudse at den kassette hvor reservedækkene sidder i, nok også bliver noget bredere end på denne tegning ;-)

Karrosseriet laver jeg i to halvdele, som spejlvender hinanden.

Så to store klodser som den nederste del af karrosseri, og to små klodser til toppen er et godt udgangs punkt.

Klodserne er selvfølgelig alt for store til at starte med, så der er noget man kan skære af og tilpasse til hinanden.


Det første jeg skære til, er total længden på karrosseriets bund og top.

Højden på bund og top lader jeg være til sidst, det har noget med karrosseriets form at gøre.

Og her kommer så noget som man skal være opmærksom på.

AFMÆRK DET HELE!!!

Gør man det ikke, sidder man lige pludselig med en klods som man ikke ved hvilken vej den skal vende, eller om den overhovedet skal sidde på karrosseriet.

Jeg sætter krydser over alle samlinger, og pile fremad mod fronten.

Derefter skære jeg bredden til.

Dette gælder selvfølgelig alle 4 stykker uden at justere Termocutteren så man er sikker på alt her er lige bredt.

Omhyggelighed er en god ting, det er skide svært at lime 2mm på et eller andet sted, eller skære noget af i en skæv vinkel.

Så er grunden til et karrosseri lagt.

Har man været omhyggelig og alle vinkler er rette, er det let at lave resten.

Er det allerede skævt nu, løber du hurtigt ind i store problemer ;-)

Så går vi i gang med selve formen på karrosseriet.

Her vælger jeg at skære kølerens vinkel til.

Her går jeg efter afstanden fra toppen af kølerhjælmen, og til toppen af den yderste kant af skærmen (ca. 15mm)

Det måler jeg op på den ene flamingo klods og streger op så jeg kan stille Termocutteren efter stregen.

På Termocutteren stiller jeg først gløde tråden i den rigtige vinkel efter stregen, og indstiller derefter Termocutterens land så alt hvad jeg nu køre igennem Termocutteren nu bliver i de samme mål.

Først skære jeg toppen af køleren/nederste del af karrosseriet hus til.

Og så bunden af den øverste del af karrosseriet hus så de passer til de nederste dele.

HUSK AT AFMÆRKE IGEN!!!!

Tjek lige om det ser rigtigt ud før du skærer højden af køleren til, her har jeg lagt 10mm på så jeg har noget at skære af når jeg skal tilpasse karrosseriet til chassiset.

Det kan godt være at mål og vinkler ikke er helt i skala, men de er ens i begge sider, så karrosseriet vil se rigtigt ud.

Og det er det der er hele ideen i at lave karrosseriet i to halvdele.

Kølerens total længde måles op, og skæres af så køler og hus er hver for sig.

HUSK AT AFMÆRKE!!!

Nu da karrosseriet er blevet del op, kan man begynde at give delene navne for at gøre det nemmere for en selv.

Så er det nu man skal planlække hvordan vinduer/ruder skal sættes fast.

Man kan vælge at lave en ramme som man så kan lime/skrue glasset fast i efter man har lakeret karrosseriet.

Eller man kan som jeg vil gøre, lime vinduer/ruder fast i karrosseriet.

Det gør karrosseriet stærkere, men giver problemer når karrosseriet skal slibes og lakeres.

Vinduer/ruder skal altså stikke et stykke ned i kølerhjælmen så der bliver en stor limflade.

Så jeg skære 10mm af huses bund af så køleren ligger lidt højere.

Så er det endelig kommet så langt at jeg kan sætte nogle af delene sammen.

Den nederste del af huset skal jeg ikke gøre mere ved, så jeg sætter dobbelt klæbende tape fast på den ene halvdel, og føre de to dele sammen nede på bordpladen så man er sikker på at de to dele ikke er forskudt i forhold til hinanden.

Her kan man se at den nederste del af huset er lidt lavere end køleren.

Så kommer turen til køleren.

Selve kølerhjelmens brede måles op og Termocutteren indstilles.

Så skære jeg køleren fra lygtekasserne.

De to kølerhalvdele taper jeg sammen med det samme så det bliver til en klods som jeg kan arbejde videre med.

Et af de særpræg denne Chevrolet CMP har, er de vinkler som køle, lygtekasser og vinduet har set fra siden.

Og de skal overføres.

Vinklen på kølerens front måles op på sammen måde som før.

Glødetråden stilles i den rigtige vinkel efter stregen, og derefter Termocutterens land så snittet bliver lige.

Jeg lage jo i starten ca. 10mm på i husets højde, så jeg skære køleren af i 45 grader i bunden så gitteret ikke bliver for højt.

Jeg har også planer om at lime et rør ind her når karrosseriet er færdigt, så jeg kan stikke en aksel ind igennem, så chassiset og karrosseriet virker som et hængsel ;-)

Så er det lygtekasserne.

Her drejer jeg den ene lygtekasse så den for den rigtige vinkel i forhold til køleren og steger op på bagsiden osv.

Jeg behøver vel ikke at gentage hvordan jeg skærer delene til ;-)

Køler delene tapes sammen, og tapes sammen med den nederste del af huset.

Her vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg har skåret den nederste del af lygtekasserne af der hvor skærmene skal sidde.

De afskåret stykker skal bruges til skærmene senere hen, så lad være med at smide dem ud.

Så er der toppen af huset.

Først skære jeg toppen af huset til i den rigtige total højde,

Vinklen på forruden måles derefter op, og skæres af.

Husk også at her skal der trækkes de 3mm fra som vi regner med forruden vil fylde.

Derefter skære jeg kasketten/toppen af taget af så vindue delen er for sig selv.

HUSK AT AFMÆRKE!!!

Så skære jeg de 3mm af hver side af vindues delen, så vinduer/ruder bliver forsænket ind i karrosseriet.

Gem de 3mm skiver til at lægge på bagved sideruderne når de er sat på.

Skærmene stikker et pænt stykke ud på hver side af karrosseriet.

Så jeg skære to plader flamingo på ca. 20mm ud og taper dem sammen med de to afskæringer fra lygtekasserne.

De to skærme skære jeg til på Termocutteren så de er lidt kantede, og sliber så til med sandpapir til de har den rigtige afrunding.

Bagerst på skærmen sætter jeg det første trinbræt på.

Det kan være en fordel at tape disse små dele til et stykke pap så det er lettere at arbejde videre med dem.

Det samme gælder for kasketten/toppen af taget.

Jeg taper kasketten fast til vindues delen og skære så til med Termocutteren.

Slib til med sandpapir, men vent lige med at slibe siderne, de skal jo tilpasses med vinduer/ruderne først.

Vinduer/ruder.

Ruderne skære jeg til i fuld højde og brede.

Dvs. at forruden er lige så bred som karrosseriet, og sideruderne støder ind i bag kanten af forruden.

Af modelkrydsfineret skære jeg et par lister på 3, 5, 10 og 15mm.

De nederste og bagerste kanter på vinduet, hvor det skal fastgøres til karrosseriet, bruger jeg 15mm lister.

Til toppen og siderne af vinduerne 10mm lister fordi der ikke er så meget plads oppe ved taget og ved sideruderne.

På forkanten af sideruderne er der slet ikke meget plads, så der bruger jeg 5mm lister hvor sideruderne støder op til forruden.

Listerne limes på med plastlim på begge sider af ruden så epoxyen har noget at bide på.

Epoxyen kan nemlig ikke lime på plastik, men på træ er det en helt anden sag.

De 3mm lister er til rammene rundt om ruderne, det er selvfølgelig bare pynt, men det er ok, det skal jo også til ;-)

Disse tynde lister punktlimer jeg på, når det bliver lakseret med epoxy, vil det suge ind imellem disse trælister og effektivt lime det hele sammen.

Efter de er limet på, har jeg farvet trælisterne, så der ikke kommer lyse kanter helt inde ved glasset når karrosseriet er lakeret færdigt

Ruderne punktlimer jeg også sammen, og lader epoxyen klare resten.

Det skal så at sige, bare holde sammen og kunne give sig, indtil jeg har lagt stof på og givet det epoxy.

Så bliver det hele hårdt og fast. 

Vindues partiet taper jeg fast til flamingo klodsen helt oppe ved taget.

Siderne og forkanten af taget sliber jeg til indtil vinduet, og kanterne afrundes.

Husets top og bund tapes nu sammen, og de bagerste hjørner/kanter af karrosseriet afrundes kraftigt.

Forkant og siderne af skærmene skal også afrundes lidt, ligesom siderne af lygtekasserne ved vinduet.

Husk at skærmene ikke skal tapes fast til karrosseriet i nu.

Men mere om det i næste del.

Hårde stoffer Del 2, Stof og Epoxy.


Vi ses ;-)


Blindman Overdrive