Vandtæt Spektrum modtager.


Der findes mange måder at gøre elektronik vandtæt på, og mindst lige så mange meninger om hvad der er bedst.

Denne måde som jeg viser her, vil ikke få din modtager til at fungere under vand, men den er sikret imod at elektronikken kortslutter og brænder af.


Skal den kunne fungere under vand, skal stikkene også sikres, men det syndes jeg er at overdrive hvis man bare vil køre igennem et par vandpytter og en masse sne ;-)


Og så lige en ting mere, efter denne omgang dække garantien ikke mere ;-)

Der er dem der syndes at man skal putte modtageren ned i en lille boks eller i en plastik pose.

Det virker også godt, men kommer der en lille dråbe vand ind det forkerte sted brænder modtageren af.

Derfor er jeg tilhænger af at gøre selve printet vandafvisende så det ikke kan kortslutte og brænde af, man kan så altid putte modtageren ned i en boks hvis det er ekstremt meget vand man vil køre igennem.

Men nøjes man med denne måde at sikre sin modtager kan der ikke ligge vand gemt i hulrum der vil kunne få ledningerne til at irre eller lave dårlige forbindelser.

Vandet og fugt kan løbe af og frit fordampe når du er færdig med at køre.

Jeg har købt 5 stk Kina kopier af Spektrum´s 6 kanals modtagere.

De er rasende billige, men der er også kun printe som vist på billedet man får, resten må man selv lave, men i dette tilfælde er det også kun en fordel.

Man kunne da godt køre med modtageren som den er, men der er ingen beskyttelse af nogen art imod vand og skidt, og det er svært at få et stykke servotape til at side godt fast på bagsiden af printpladen.

Jeg er heller ikke så glad for at en åben printplade sider så tæt på det aluminium som vognen er lavet af.

En anden ting er at der ikke stå nogen steder hvad de forskellige stik er beregnet til.

Heldigvis sider stikkene på samme måde som de sider på den oprindelige Spektrum modtager så man kan se på den hvordan det hele skal side.

Så der er altså en del krav som skal opfyldes før jeg er tilfreds med de modtagere.

1, Modtageren skal sikres imod vand.

2, Modtageren må ikke kunne gemme på vand som ikke kan fordampe frit.

3, Modtageren må ikke kunne kortsluttes ved at den støder imod metal.

4, Modtageren skal let kunne sættes fast på servotape.

5, Man skal let kunne se hvilken kanaler stikkene høre til.

6, Modtageren skal være rimelig slagfast

For at kunne opfylde de krav, skal man bare ha´ lidt pap, epoxy og en masse tid ;-)




Kanal nummer skriften kan ligge oven på de ledninger der stikker ud bagved stikkene til servoerne, der er lige plads til et stykke karton på 18x7mm.

Da min gamle leaser printer ikke er så glad for noget der ikke er i A4 størrelse kan jeg jo lige så godt også printe lidt på det stykke karton der skal side i bunden af modtageren, også for at det skal se lidt godt ud ;-)

Epoxyen jeg bruger, er af den type man bruger til at støbe med, og er fuldstændig fri for de meget giftige opløsnings midler som har givet epoxyen et dårligt rygte.

Dette epoxyprodukt er altså kræs for os modelbygger ;-)

Til gengæld kan denne epoxy ikke lime på plastik og kun meget dårligt på metal, men det er fremragende til noget det kan suge ind i, som f,eks træ, pap og papir ;-)

Det er jo noget vi kan benytte os af.

Jeg blander altså en meget lille smule epoxy op og fortynder det godt med sprit så det kan suge ind i kartonen.

Epoxyen skal blandes efter vægt, så en fint følende vægt er en nødvendighed.

Som jeg før har skrevet, kan epoxyen ikke lime på plastik så jeg bruger en glasplade med en plastiklomme ud over som underlag.

Plastiklommer er noget af det bedste man kan bruge som underlag, da epoxyen slet ikke kan bide på det, ellers kan en tyk plastik frysepose også bruges.

Oven på dette underlag lægger jeg det printede karton som jeg giver en kraftig omgang med min epoxy/sprit blanding.

Her er det en klar fordel at det er en leaser printer man har brugt, farven bliver hvor den er, og flyder ikke ud ;-)

Efter at epoxy/sprit blandingen er suget godt ind i kartonet, kan man duppe det overskydende epoxy/sprit af med et stykke køkkenrulle så der ikke er en blank overflade på kartonen.

Kartonen vil før epoxyen hærder fremstå som et stykke fugtigt karton.

Efter en 24 timer er kartonen nærmest blevet til et tyndt stykke plastik som er stift og kan tåle vand.

Det er nemt at skære og klippe i, og det begynder ikke at bukke når man limer på det.

Så det er bare at klippe eller skærer de små stykker epoxy/karton ud så de er klar til at bruge.

 Jeg selv har et lille skære sæt hvor der er monteret en lille rulle kniv på en lineal, en fed lille ting til dette formål ;-)

Når man er helt sikker på at epoxy/karton stykkerne passer helt som de skal (pas på, du kan ikke lave det om ;-) blander du noget epoxy op igen, men uden noget sprit. 

Epoxyen er lidt tykt flydende så man kan nemt lægge et så tykt lag på bagsiden af printpladen, at det dækker7fylder mellemrummet imellem printpladen og epoxy/kartonen ud så det hele limer samme til et stykke.

Der må ikke være nogen lufthuller imellem printpladen og epoxy/kartonen, for det vil svække konstruktionen.



Epoxy/karton stykket lægges forsigtigt på, og duppes på plads.

Skulle der komme lidt overskydende epoxy ud imellem printpladen og epoxy/kartonen kan det suges op med en vatpind.

Pas på at der ikke kommer epoxy ned på stikkene ;-)

Så lægge man forsigtigt modtageren fra sig på plastiklomme underlaget, tjek lige en gang imellem inden for den først time at det ikke skrider fra hinanden.

Er epoxyen først hærdet er der ikke noget man kan gøre for at rette op på noget.

Efter igen 24 timer gav jeg oversiden af printpladen et tykt lag epoxy, og duppede de små stykker epoxy/karton med tekst på toppen af stikkenes ledninger på samme måde som på bagsiden.

Og efter igen 24 timer fik det hele et tyndt lag igen, og så var det færdigt ;-)

Så det tager altså et godt stykke tid at lave dette her, fordi det skal stå og hærde hele tiden, men det er det værd.

Det kan godt være at det ser skrøbeligt ud, man modtagerens printplade med komponenter og epoxy/kartonen er støbt sammen med et tykt lag af epoxy, så modtageren på sit tyndeste sted er over 3mm tyk og temmelig slagfast og fuldstendigt vand afvisende.

Faktisk bliver lige denne epoxy brugt til at gøre elektronik bestandigt imod saltvand, til bøjer der skal kunne fungere ude på havet i over 30 år uden problemer, så jeg håber at det også kan holde til min halsbrækkene kørsel ;-)

Det var alt for denne gang.

Vi ses ;-)