Sølv Slaglodnings af vinduesviskerne.

 Men først vil jeg lige præsentere dette fede lille stykke værktøj der kan dosere meget små mægter loddepasta via en kanyle, så man kan sølv lodde meget små ting på 2-3 mm størrelse.


Loddepastaen er flusmiddel og sølvpulver der er blandet sammen, så det har en konsistens som blød modellervoks.

Loddepastaen kan altså til dels holde sammen på tingene under lodningen.

Vinduesviskerne er lavet af 1,5 mm messing tråd der er slået lidt fladt med en hammer, samt 2 stk 2 x 6 mm skruer.


Messing tråden er selvfølgelig filet / slebet til så de lidt ligner de stumper som de rigtige vinduesvisker er lavet af.

Anbring skruen i et hul i loddepladen og find noget som kan understøtte Vinduesviskerens arm under lodningen.

Sprøjt lidt loddepasta ud på skruens hoved.

Og tryk enden af vinduesviskerens arm ned i loddepastaen til den ligger som den skal.

Og varm op i et par sekunder til man kan se at loddepastaen flynder ud.

Når det sker, er lodningen færdig.

Smart ikke ;-)

Saml nu resten af Vinduesviskeren med lidt loddepasta ind imellem.

Her er det altså 3 dele der skal loddes sammen på en gang, uden noget må rykke sig i forhold til hinanden.

Varm op, færdigt. ;-)

Hæ hæ, Det er den slags små ting der gør livet værd at leve.

Efter en tur med stålbørsten kan man rigtigt se at lodningen er næsten usynlig og intet har rykket sig i forhold til hinanden.

Her kan i se resultatet efter en lakering, det syndes jeg ser ok ud, og så kan det holde til en del mere end det plastik l…… man kan købe i dyre domme ;-)

Hilsen Sauron.