Tips til metalbearbejdning.



Uanset hvilke metaller man arbejder i, og hvordan, er det vigtigt at værktøjet er skarpt og i orden. Om man drejer, borer, fræser eller skærer gevind får man det bedste resultat hvis man benytter skarpt og nyslebent værktøj. Risikoen for at man f.eks. knækker en snittap midt i hullet bliver også mindre.


Det er også meget vigtigt at alting er spændt ordentligt og forsvarligt fast, ellers kan det gå galt!


Indenfor metalbearbejdning arbejder man med et begreb der hedder skæremetre. Det er den hastighed som værktøjet kan tåle at skære i emnet med i en vis standtid. Eks.: Hvis man drejer et emne på tværs, (plandrejning), skal man køre med højere og højere hastighed eller tilspænding jo tættere man kommer på centrum for at bevare skæremeteren. Man taler om meter/minut.


Man kan også sige: Jo mindre diameter på bor, fræser eller emnet i drejebænken, jo højere omdrejningstal.


Når man fræser taler man om medfræsning og om modfræsning. Dvs.: Kører fræseren hen ad siden på emnet og ”laver hjulspin” er der tale om medfræsning. Kører du den anden vej med tilspændingen skubber fræseren spånerne væk fra emnet og så er der tale om modfræsning. Afhængig af materialet kan der være stor forskel på hvordan overfladen bliver om du kører den ene eller den anden vej hen over emnet. Som hovedregel kan man sige at når man skrubfræser, dvs. fjerner meget materiale, bruger man modfræsning. Når man sletter, dvs. fin fræser det sidste inden man er på mål bruger man medfræsning. Prøv dig frem hvis du er i tvivl.


I hobbyværkstedet betyder det ikke det store om man overholder disse ting, og dog! Hvis man vil have en ensartet pæn overflade på en plandrejet stang ende vil det være tilrådeligt at følge ovenstående råd, bare lidt.


Her er en oversigt som man kan bruge som tommelfingerregel. I oversigten har jeg brugt omdrejningstal   1-10 hvor 1 svarer til 100 og 10 svarer til 2000 omdr./min., eller mere.


Forskellige legeringer indenfor metallerne vil ændre på omdrejningstal og tilspænding.



Bearbejdning af Aluminium:


Som tommelfinger regel kan man gå ud fra at man skal køre med høje omdr. i Aluminium, ca. 8.


 Men det kommer an på hvilket værktøj du bruger. Toolbits stål kan ikke tåle at køre med så høje hastigheder, (skæremetre), som hårdmetal.


Tilspændingen skal til gengæld være tilsvarende lavere for at få en flot overflade.


Som smøremiddel kan man bruge sprit eller et andet egnet middel. Et must ved gevindskæring.


Vær opmærksom på at sprit affedter, også skruestik og andet værktøj. Sørg for at fedte værktøjet ind efter brug så det ikke ruster. En tynd hinde af olie er nok.



Bearbejdning af messing:



Messing er et kortspånet materiale, hvilket betyder at det er sprødt og at spånerne ved bearbejdning knækker af i små bitte stykker. Messing hører til familien af rødgods metaller og er en legering af bla. kobber og zink. Afhængig af legeringen vil det opføre sig forskelligt ved bearbejdning.


Set ud fra et produktionsmæssigt synspunkt skal man kører så hurtigt som din maskine tillader, 10.


Men så får du også messingspåner i hele værkstedet…!


Også her kan du med fordel bruge sprit el. lign. ved boring eller gevindskæring



Bearbejdning af stål:



Stål findes i et utal af legeringer. Fra meget hårdt værktøjsstål til sejere legeringer som er nemme at bukke, men som til gengæld er sværere at fræse eller dreje i.  Generelt laver stål nogle lange spiral-spåner, men sætter du hastigheden op knækker spånerne af i små stykker. I hvert fald hvis du har den rigtige spånbryder på dit stål.


Omdrejningstallet i hobbyværkstedet er nok ca. det halve af messings: ca. 5.



Bearbejdning af rustfast stål:



Det hedder da rustfrit stål?? Næh, fordi også her taler vi om forskellige legeringer. Nogle er modstandsdygtige over for det daglige brug på en cykel eller på køleskabet, medens andre legeringer tåler konstant kontakt med saltvand eller syre, f.eks. beslag på både.


Det kræver en stabil maskine for at hive spåner af rustfast stål. Det kæmper bravt imod! Det kan være hårdt, men det kan også være meget sejt at arbejde i, og spånerne skal man passe på ikke at skære sig på!


Til gengæld for besværet kan man lave nogle flotte ting som nemt lader sig polere til en spejlblank, holdbar overflade.


Omdrejningsmæssigt er vi helt i bund, ca., 2-3, igen afhængig af legeringen, men til gengæld skal du holde en høj tilspænding, så man kan sige at forholdene er de modsatte af bearbejdning af aluminium. Hvis man ”fedter” for meget ved drejning, boring eller fræsning kan man risikere at værktøjet brænder af og at emnet ligesom hærder og gør en videre bearbejdning meget udfordrende…!!


Jeg håber at du ved at læse denne vejledning får lyst til at arbejde i de forskellige metaller vi bruger til vores modellastbiler. Der er mange flere, men dem jeg her har beskrevet dækker hele området af metalbearbejdning.


Det er bare at springe ud i det og derudover gøre sig sine egne erfaringer, måske ud fra de tips jeg har beskrevet her.


Men husk! Sikkerhed frem for alt!!


God fornøjelse!



Hilsen Peter



Tilbage